Financial controller

Jobbeskrivelse

Bring dine kompetencer i spil som Financial Controller hos Econta P/S, hvor der er lagt op til en sund balance mellem arbejds- og privatliv. For at opnå succes hos os, er det vigtigt at du trives i en stilling med tæt kundekontakt og er kvalitetsbevidst i dit arbejde.

I en samarbejdsmodel varetager Econta P/S økonomifunktionen hos en række spændende virksomheder, hvor der arbejdes med strategisk økonomirådgivning og implementering af effektive økonomiprocesser samt løsning af daglige økonomiopgaver.

Jobbet

Som vores nye Financial Controller kommer du til at indgå i et effektiv og engageret team af medarbejdere med en bred vifte af kompetencer inden for økonomi. Du vil komme til at arbejde i tæt samarbejde med hele teamet.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt og omfatter bl.a. budgettering, deltagelse i udarbejdelsen af årsregnskaber, ledelsesrapporter samt løbende controlling og procesoptimering. Derudover får du en central opgave med at hjælpe nye kunder i gang med implementering af økonomistyringen og en efterfølgende rådgivning og økonomisk opfølgning til ledelsen. Du vil komme til at dokumentere arbejdsprocesser, så disse kan implementeres hos kunden. Det er derfor vigtigt, at du har stærke kommunikative evner og formår at gøre komplekse økonomiske tal simple, da du oftest vil referere til kundens ledelse.

Efterfølgende overdrages de praktiske arbejdsopgaver til dine kollegaer. De overtager den daglige håndtering og drift af de processer, som skal udføres for kunderne, og du overvåger kvaliteten i leverancen.

Vores forventninger

Vi støtter din professionelle og personlige udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • HD eller cand.merc.aud uddannet
  • Minimum 4-5 års erfaring som revisor
  • Trives med faste deadlines og selvstændigt arbejde
  • Er fortrolig med IT-systemer (eks.: NAV, Economic)
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling i en mindre virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse i dagligdagen og på arbejdsopgaverne. Løn efter kvalifikationer og opstart efter aftale. Du vil komme til at indgå i et godt arbejdsmiljø, skønne omgivelser og personalegoder.

Ansøgning og kontakt

Skulle du have nogle spørgsmål til dagligdagen som Financial Controller hos Econta, er du velkommen til at kontakte vores Financial Controller, Maria Bak Gerding, på: +45 22 16 80 07.

Send din ansøgning inkl. CV og eventuel dokumentation for uddannelse og kompetencer til info@econta.dk. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anders M. Nielsen på telefon +450 22 20 87 00 eller via LinkedIn.