Job

Job hos Econta

Financial Controller

Vil du arbejde med økonomistyring og digital økonomidrift på højt niveau og samtidig skabe effektivitet og overblik for erhvervskunder? – så tilbydes en spændende og selvstændig stilling som Financial Controller hos Econta P/S i Aalborg.

Econta P/S, Aalborg

I en samarbejdsmodel varetager Econta økonomifunktionen hos en række spændende virksomheder, hvor der arbejdes med strategisk økonomirådgivning og implementering af effektive økonomiprocesser. Desuden tilbyder vi konsulentydelser rettet mod økonomifunktionen, herunder opsætning og servicering af en række softwareløsninger.

Jobbet

Du indgår i et lille effektivt team af dygtige og engagerede økonomispecialister, der alle brænder for økonomi og det at skabe værdi og bedre vilkår for kunderne. Kunderne er små og mellemstore virksomheder, og du får mulighed for at fordybe dig i hver enkelt opgave og er tilknyttet 5 – 7 kunder ad gangen.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt og omfatter bl.a. budgettering, deltagelse i udarbejdelsen af årsregnskaber, ledelsesrapporter samt løbende controlling og procesoptimering. Derudover får du en central opgave med at hjælpe nye kunder i gang med implementering af økonomistyringen og en efterfølgende rådgivning og økonomisk opfølgning til ledelsen. Du dokumenterer arbejdsprocesserne så disse kan implementeres hos kunden. Sidstnævnte sker i tæt samarbejde med kunden, hvor du oftest refererer til CFO eller indehaveren.

Efterfølgende overdrages de praktiske arbejdsopgaver til dine kollegaer. De overtager den daglige håndtering og drift af de processer, som skal udføres for kunderne, og du overvåger kvaliteten i leverancen.

Din profil

Du er sandsynligvis revisoruddannet på HD- eller cand.merc.niveau og har 5-7 års erhvervserfaring fra revisionsbranchen og/eller i en økonomiafdeling. Dine ønsker går i retning af, at du ønsker at fordybe dig mere i hver enkelt kundes behov for økonomistyring og med din viden bidrage til at retningsbestemme kundens strategi på området.

Du er analytisk, struktureret og har en professionel selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er kundeorienteret og serviceminded, og med din erfaring og dit overblik sætter du dig hurtigt ind i kundens behov og løser de udfordringer de har med økonomiprocesserne i virksomheden.

Det er naturligt for dig, at benytte IT systemer, som f.eks. Excel, til at opnå en høj grad af effektivitet. Desuden har du praktisk erfaring med regnskaber og forstår at analysere disse. Dansk og engelsk behersker du ubesværet i skrift og tale.

Vi tilbyder

Job i en mindre virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse i dagligdagen og på arbejdsopgaverne. Løn efter kvalifikationer og opstart efter aftale.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag til amn@econta.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte CEO Anders M. Nielsen på tlf. 22 20 87 00.

Econta P/S er i stærk vækst og søger at styrke sin position i markedet som foretrukken samarbejdspartner indenfor økonomistyring til mellemstore virksomheder. Vi har et stærkt procesorienteret fokus, og anser vores ydelser og løsninger, som en konkurrencemæssig fordel for vores samarbejdspartnere.

RPA udvikler

Econta P/S, Aalborg

Til at styrke vores team af dygtige økonomispecialister, søger Econta P/S en ambitiøs RPA udvikler, der drives af at automatisere og effektivisere økonomiadministrative processer.

Vil du være med til at sætte standarden og retningen for, hvordan vi arbejder med at automatisere processer? Automatisering af processer (RPA) er en ny funktion i Econta, så du kan som vores nye RPA-udvikler være med til at forme den måde, vi arbejder med RPA i Econta.

Jobbet

Opgaven med at automatisere økonomiadministrative processer i organisationen er placeret i snitfladen mellem økonomifunktionen og vores kunders forretninger, og dine arbejdsopgaver med at udvikle, konfigurere og vedligeholde robotter løses i tæt dialog med kolleger og kunder. Dit arbejdsområde vil primært være:

  • At udvikle og teste automatiske processer i RPA software, herunder optimering og dokumentation af processen.
  • At udvikle arkitektur, grundlag og metode for RPA-udvikling i virksomheden.
  • At indgå i dialog med økonomispecialister om processerne.
  • At sikre løbende vedligehold og forbedring af allerede udviklede løsninger.

Vores fokus i udviklingen er på kvalitet og standardisering, så vi opbygger vores software modulært, så vi kan genbruge koder og enkeltdele. For at sikre den bedste kvalitet af vores robotter har vi stort fokus på at håndtere og minimere fejl. Det er derfor vigtigt, at du kan gå systematisk til opgaverne for at sikre, at ingen detaljer bliver overset.

Du kan se frem til at starte i et nyoprettet job, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på arbejdsmetoderne, da vi fortsat er ved at skabe vores måde at arbejde med RPA på.

Din profil

Vi forestiller os at du har en udviklerbaggrund som fx datamatiker, med godt kendskab til webteknologier og du har ideelt et par års erfaring – men kan også være nyuddannet med lyst og evne til at udvikle dig inden for RPA-udvikling. Derudover besidder du nogle af disse kompetencer:

  • Kendskab til UiPath, Kryon eller andre RPA-værktøjer.
  • Kendskab til automatisering af arbejdsgange generelt.
  • Kendskab til webteknologier.

Som person, lader du dig ikke begrænse i brugen af bestemte løsninger eller teknologi, men i stedet ser muligheder i, hvordan du kan omgå de begrænsninger, du møder. Du brænder for at levere gode løsninger, der understøtter forretningens behov om automatisering og effektivisering. Endelig er det vigtigt, at du trives i samarbejde med alle slags mennesker.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag til amn@econta.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte CEO Anders M. Nielsen på tlf. 22 20 87 00. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.econta.dk.

 

Econta P/S er i stærk vækst og søger at styrke sin position i markedet som foretrukken samarbejdspartner indenfor økonomistyring til mellemstore virksomheder. Vi har et stærkt procesorienteret fokus, og anser vores ydelser og løsninger, som en konkurrencemæssig fordel for vores samarbejdspartnere.

Økonomiassistent

Vil du arbejde med økonomistyring og digital økonomidrift på højt niveau og samtidig være med til at skabe effektivitet og overblik for erhvervskunder? – så tilbydes en spændende og selvstændig stilling som økonomiassistent hos Econta P/S i Aalborg.

Econta P/S, Aalborg

I en samarbejdsmodel varetager Econta økonomifunktionen hos en række spændende virksomheder, hvor der arbejdes med strategisk økonomirådgivning og implementering af effektive økonomiprocesser samt løsning af daglige økonomiopgaver.

Om stillingen

Til at styrke vores team af økonomispecialister, søger vi en dygtig og imødekommende økonomiassistent, som gennem samarbejde med vores øvrige kollegaer, er med til at skabe grundlaget for bedre økonomistyring hos virksomhedens kunder.

Dine opgaver vil primært være:

  • Bogføring af finansbilag
  • Bankafstemninger
  • Rykning og afstemning af debitorer
  • Betaling og afstemning af leverandørfakturaer
  • Ad hoc opgaver

Din profil

Du har en naturlig trang til at lære nyt og sætter en ære i at levere dine opgaver i højeste kvalitet og til aftalte deadlines. Som person møder du andre mennesker i øjenhøjde og du er serviceminded.

I øvrigt sættes pris på personlige egenskaber som selvstændighed, struktur, engagement samt humor.

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os at du har 2 – 4 års erfaring fra lignende stilling samt kendskab til webbaserede økonomisystemer og har generel god IT forståelse.
Den rette kandidat til stillingen har en fagrelevant uddannelse, som f.eks. kontorassistent med speciale i økonomi eller lignende.

Vi tilbyder

En afvekslende hverdag med masser af udfordringer.
Et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at præge dit eget job.
Ordnede forhold med firmapensionsordning.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV og eventuel dokumentation for uddannelse og kompetencer til Anders M. Nielsen via mail eller LinkedIn. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anders M. Nielsen på telefon 22 20 87 00 eller via LinkedIn.
Jobbet er en fuldtidsstilling, der aflønnes efter kvalifikationer.

Econta P/S er i stærk vækst og søger at styrke sin position i markedet som de mellemstore virksomheders foretrukne samarbejdspartner, inden for ekstern varetagelse af økonomifunktionen. Vi er et fagligt stærkt team, hvis formål er at skabe bedre økonomiske resultater for vores kunder. Vi har et stærkt procesorienteret fokus og bruger digitale løsninger til at øge effektivitet og kvalitet i vores leverancer.

Kontakt

Har du spørgsmål så kontakt Econta allerede i dag. Vi svarer hurtigst muligt.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.